Aase og Ejnar Danielsens Fond uddeler støtte til projekter og andre formål, og uddelingsbeslutninger træffes som hovedregel på grundlag af modtagne ansøgninger. Fonden kan også være proaktiv og uddele til projekter, som fonden finder interessante og støtteværdige.
Tildeling af støtte afgøres på beslutningsmøder, som afholdes fem gange om året. Den konkrete behandlingstid fremgår under de enkelte støtteområder på fondens hjemmeside.
Der gøres specielt opmærksom på, at en ansøger kun kan få behandlet en ansøgning ad gangen, og en ansøger kan kun opnå en bevilling pr. kalenderår.
Fonden støtter ikke – gælder for alle formål:
- Personlige formål - herunder legater
- Politiske foreninger
- Selskaber: A/S, ApS o.lign.
- Kommercielle formål
- Kongresser og konferencer
- Kursusophold
- Sportsforeninger
- Lokalforeninger
- Teaterforestillinger og anden scenekunst
- Filmproduktion
- Bogudgivelser
Specielt for lægevidenskab:
Fonden støtter:
- Driftsudgifter, herunder TAP-løn, udstyr m.m. i forbindelse med projektet
Fonden støtter ikke:
- VIP-løn, egen løn og løn til ph.d.-studerende
- Løn til forskningsårsstuderende
- Kandidatuddannelse og tilsvarende
- Publikationsudgifter
- Studieafgifter, overhead og gebyr til Videnskabsetisk Komité m.v.
- Studierejser
Specielt for byggeforskning:
- Fonden støtter ikke om- og tilbygninger på eksisterende bygninger
|